Her lidt om turen, set fra en deltagers side.
Tilmeldingen til årets tur var jo ikke overvældende 13 ryttere og 16 deltagere i alt. Vejret var jo ikke det bedste men dog nogenlunde tørvejr torsdag-fredag.
Hvor var de nye nyttere, hvor var dem fra Århus?
Men trods disse ods, blev det en kanontur.
Vel ankommen onsdag aften ved 10,30 tiden (på grund af kø ved elbtunnelen på 1 time og 15 minutter). Vi blev modtaget og de havde allerede nedskyllet de første fadøl.
Formand(Nikolaj ) bød velkommen og fortalte hvor tordagens kørsel skulle gå hen.
TORSDAG
Der blev opdelt i 2 hold.
Hold 1 havde kun 4 deltagere og skulle styres af Erik Højbjerg.
Hold 2 havde 9 deltagere og skulle styres af Nikolaj.
Starten gik kl 10,3 O for hold 1 og 15 min senere for hold 2 idet der skulle ske samling af holdene efter 1 times kørsel.
Hold 1 startede med den grimme tur op til Sankt Andreasberg i 730 meters højde og med den sidste stigning som er på 20%.
Der er gang på gang blevet refereret at Lars Christensen måtte gå de sidste 20 meter op at stigningen (han havde mange undskyldninger- men det var også første gang han virkelig stiftede bekend skab med hvad bjergkørsel er.
Hold 2 startede med opkørsel lige fra start op mod Sonnenberg og skulle derefter køre i den retning hvor hold 1 kom fra.
Om de bevidst havde ventet på at vi skulle tage nedkørslen mod dem fra Sankt Andresberg ved jeg ikke, men vi skulle jo herefter modsat og fik en skrap opkørsel igen.
DER FUHRER (erik) af hold 1 var sat med ca 2 km, og man spørger hvordan man så kan være leder af et sådant hold.
Nå spøg til side Erik, men herefter gik turen mod Bad Harzburg og det er en nedkørsel over 9 km der virkelig sætter en på prøve, den højeste hastighed blev på ca 73 km/t (selvom der var vej skilt der sagde at der max måtte køres 60 km.)
For Linda var det første gang hun stiftede bekendtskab med bjergkørsel og herunder også det der faktisk er sværest at styre, nemlig nedkørslerne.
Men hun klarede det supert.
Herefter overtog Nicolaj styringen og på et tidspunkt tror jeg ikke helt han havde styr over hvor vi var i området, det gav os også kun ca. 20 km ekstra kørsel denne dag, så det er helt i orden Nicolaj.
Vi fandt en hyggelig kro og foretog bestilling, men tjeneren bekendt gjorde at det kunne gå op till til 2 timer inden vi fik serveret, idet han kun havde 1 i køkkenet. Men så galt gik det dog ikke., selvom Steffen selvfølgelig skulle bestille lidt specielt. Han er jo også licensrytter.
Vi startede op igen med en virkelig hård og lang opkørsel, således gik det hjemad og vi havde kørt godt 90 km.
Hjem til et dejligt varmt brusebad og så samling i vores “private” stue hvor damerne havde sørget for irish coffe- der var flere der havde vin og øl på turen (endda i rimelige mængder), så der var hurtig en god stemning.
Aftensmaden kl19 var super: 4 retter, stemningen var høj, og det gælder generelt at sammenholdet har jeg ikke oplevet bedre på nogen tur, dem der ikke var med er virkelig gået glip af noget.
FREDAG
Morgenmad kl 8,00.
Vi tog herefter afsked med Nicolaj og Betina der skulle hjem til børnene, de havde også været der i næsten en uge.
Willy sad voer idet han havde et maveonde og tog i stedet en tur derhjemme selv på ca. 60 km, godt kørt Villy.
Jeg fik så til opgave sammen med Erik at lede holdene denne dag.
Turen var i forvejen bestemt til at skulle gå til Goslar, men, men vejret var ikke til det.
Det er en uhyggelig nedkørsel vil Goslar, som man af sikkerhedsmæssige årsager ikke skal køre når vejret er dårligt.
Vi besluttede i stedet at tage en samlet tur til Hohegeizt, stigningen er på ca. 5 km med7-ll-l6% stigning, den river tænder ud.
Men de 3 seje ryttere fra hold 1 2x Lars og Steffan satte i raketfart af sted i mod målet, men efter de første 500 meter havde Steffan allerede sat dem, men Lars C. fulgte ham tæt, Lars er og bliver aldrig en god taber.
Herefter beslutter Arne og Carla at de ville køre direkte hjem og tage turen op af Wurmberg.
Efter et godt måltid på toppen, gik turen efter kort tid på en rundstrækning på ca 20 km nogenlunde fladt terræn i et område vi aldrig havde været før, men et virkeligt smukt terræn, til dem der havde tid til at se det.
Tempoet foregik med en gns. snitsfart på 35-38 km i timen. Holdt man ikke tæt sin makkers baghjul ,var man hurtig sat.
Her oplevede vi så hele turens eneste defekt. Hvem andre en holdleder Erik kunne det være.
Han kunne ikke få ‘foden ud af pedalen, der måtte specielt værktøj til, og ved hjælp fra Lars B. fik de dette skaffet på en kirkegård. Ja der er sammenhold så det ringer.
Vel hjemme igen, et fortjent brusebad, tog vi alle ned i byen og besøgte vores stam værtshus og fik en dejlig kold fadbamse.
For de damer der skal til beerfest i Agerskov om 14 dage var der alle tiders mulighed for at få det rigtige dress: Linda og Ellen fik købt nogle lækre kjoler, så de bliver nok svære at styre denne aften.
Kl 19 igen en 4 retters meny. Rigelig med øl og vin.
Arne spillede på harmonika
Ja hvad andet kan man ønske sig, det blev sent de sidste faldt vel til køjs ved l tiden. Fantastisk stemning.
LØRDAG
Det regnede, blæste og var meget koldt, vi udsatte starten med ½ time, men besluttede hurtig at aflyse dagens kørsel.
Godt det samme, for da vi kørte hjemad ved 11 tiden viste termometret ½ grad + det sneede og blæste.
Vi havde et par dejlige dage dernede. Jeg tror alle er af samme mening.
Linda var med for første gang- hun er en kvik kvinde og kan svare de unge “drenge igen” godt gået Linda.
Søren Top var også lidt betænkelig ved starten om han nu kunne klare stigningerne, men det gik bravt, han er jo en hård hund.
Jeg er også selv sikker på at før jeg tager til Coast to Coast skal- jeg mener skal jeg have smidt mindst 8-10 kg.- ellers bliver det edename hårdt arbejde.
Som i kan se har det været en perfekt tur, men lidt malurt i bægeret må være.
Der skal større respekt om tilmeldingerne fremover.
De damer der tager med deres mænd derned skulle også gerne have en oplevelse, og det får man nemmere jo flere der er med.
Jeg mener heller ikke man skal komme med afmelding i 11 time det er trods alt andre der forventer at dem der er tilmeldt kommer.
Men ellers vil jeg takke alle der deltog, vi kender hinanden og kan tåle at vi jooker hinanden. Et sammenhold der er guld værd for klubben, tak alle sammen
Tak til Steffen og Lars C. for deres måde at køre tilbage fra toppen og hjælpe de bagerste mod toppen, det viser at de virkelig tænker for hele flokken og ikke kun for deres eget bedste.