Klubaften – kend din cykel

I inviteres hermed til klubaften med temaet KEND DIN CYKEL, mandag den 27. februar 2012 kl. 19.00 i Cykelskuret. Lars Bergholdt fra Gram kommer og fortæller hvordan vi selv holder vores cykler vedlige. Han vil gennemgå en cykel, hvor han vil fortælle,  hvad det er vi selv kan gøre med hensyn til rengøring, smøring, dækskift, sprængning og samling af en kæde  m.m. Så mød op og få lært eller genopfrisket hvordan du selv holder din cykel pæn og i god stand. Tag dit forhjul og et par dækjern  med, så kan du få lært eller genopfrisket hvordan du skifter slange og dæk. Cykelklubben vil være vært ved en kop kaffe/the og et stykke kage. Tilmelding skal ske senest den 23. februar 2012 til Lars på sms til mobil 6167 9724.