Weekendtur 26. – 28. september

Vil du/I med på en hygge og motions weekendtur, så sæt kryds kalenderen fra den 26. til 28. september 2014 og læs videre….

Den sidste weekend i september arrangerer vi en klubtur til Feriecenter Slettestrand. Her vil der være mulighed for en cykeltur på landevejene omkring Fjerritslev, der er mulighed for at gå en tur langs Vesterhavet eller tage en tur på mtb’en på det 20 km lange mtb spor og bagefter er der mulighed for at slappe af i poolen , kort sagt der er masser af muligheder for at få sig rørt og hygge sig – så lyder det som noget for dig/jer så send os en tilmelding.

Vi overnatter i lejligheder i 2-3 sengs værelser. I lejlighederne er der gode køkkenfaciliteter så vi kan lave mad, der er mulighed for at få vasket cykler og der er en garage hvor vi kan låse cyklerne inde om natten.

Weekendens program kunne se sådan her ud:

Fredag den 26. september, ankommer vi til Slette Strand, vi sørger hver i sær for aftensmad, drikkevare og fredagsslik til os selv. Vi ser området an – og hygger os.

Lørdag den 27. september spiser vi fælles morgenmad, vi køber ind til dette, herefter er dagen til fri disposition, der er mulighed for en tur på raceren, mtb’en (har du ingen og gerne vil prøve er der mulighed for at leje en på feriecentret) eller en vandretur langs Vesterhavet, det er op til dig hvad du har lyst til.

Vi køber ind til frokost og for dem som vil ud på en længere tur på landevejen, vil der være mulighed for at smøre sig en madpakke de kan tage med og de andre som er omkring feriecenteret kan aftale hvornår der spises fælles frokost.

Lørdag eftermiddag når vi alle samles efter dagens aktiviteter er der hygge, kaffe og kage i lejligheden.

Lørdag aften køber vi ind til fælles aftensmad – det bliver ikke en gourmet middag – men det bliver smadder hyggeligt – vi hjælpes af med tilberedningen og med den rette stemning, rødvin, øl eller andet så er alt jo gourmet (I skal selv medbringe drikkevare og hyggeslik)

Når vi er trætte finder vi vores senge og søndag slutter vi denne hyggeweekend med fælles morgenmad inden vi vender næsen hjemad.

Hvad koster det så at deltage?

De to overnatninger koster 425,00 pr. mand og vi regner med at kunne købe ind til 2 gange morgenmad, 1 gang frokost og 1 gang aftensmad for ca. kr. 150,00 – kr. 200,00 pr. mand.

Har du/I lyst til at deltage så send en mail til pappa2four@hotmail.com og indbetal kr. 425,00 på klubbens kontonummer i Sydbank 7990 0001032312 (husk at skrive dit navn på indbetalingen), maden afregner vi når vi ved hvad det kommer til at koste. Tilmelding er først til mølle princippet lige nu har vi reserveret til 12 personer, men kommer der flere vil vi selvfølgelig forsøge at få en ekstra lejlighed. Tilmelding er bindende når pengene er indbetalt og der bliver bestilt til det antal personer der har indbetalt senest den 31. august 2014.

Hvis du/I vil se mere om feriecenteret så kig på www.slettestrand.dk

Vi håber I/du har lyst til at deltage i denne hygge ACK91 klubtur

Mange hilsner

Lars og Linda