Der deltog 12 cykelryttere og en ledsager i turen til Harzen i år.
De første 3 : Steffan, Bjarne og Arne tog derned tirsdag. Vi andre troppede op onsdag og torsdag idet der var en fødselsdag der skulle fejres forinden.
Alle var i godt humør og vejret blev bedre fra dag til dag (søndag 29 grader og solskin)
Lars var kaptajn på fredags, lørdags og søndagsturen.
Han havde over nettet fundet nogle virkelig nye og spændende ture. Disse var også i år en del længere end normalt på ca 12o km både fredag og lørdag.
Han satte rekord på en nedkørsel hvor farten viste 89,7 km/t som den højeste fart. Vi er nogle andre der sætter bremsen i ved de 65-70 km/t.
Stigningerne var hårdere end de andre år, havde også en del flere % stigninger.
Bl.a. gik turen fredag til Goslar og på hjemturen havde Lars arrangeret det med en ny rute der gik direkte op gennem skoven, ingen biler, men med stigning op til 14%. Den trak tænder ud.
På grund af de færre deltagere i år, blev der kun kørt på et hold, så de hurtigste måtte vente på toppen. Men der var højst ventetid på 5- 10 min. Det var jo også lovlig at køre ned og hente os der var baglanterne, men kun Lars og Steffan havde overskud af kræfter til dette.
Fredag aften blev der for de flestes vedkommende drukket igennem, fællessang og fantastisk stemning. Jo ACK er kendt på Hotel Zur Erholung. De er hvert år glade for at se os, de ved vi forstår at slå os løs, uden at virke provokerende.
Lørdag tog de 3 først ankommende hjem efter 70 km (til Danmark) resten tog igen 120 km. Praktfuld landskab og frokost på en beværtning, som i starten ikke virkede som om vi var velkomne, men skiftede hurtigt til det bedre, da vi bestilte samme ret allesammen.
Lørdag aften så vi fodboldkampen Bayern-Chelsea. Tyskerne var kæphøje i starten, men drak gravøl til sidst.
Søndag var turen kun på ca 65 km (ca. 3 timers kørsel) igen med en 5 km opkørsel med 14% stigning.
Under et stop på turen søndag satte Allan ind med et fyrværkeri- som salut- troede vi- men det var hans slange der sprang.
En stor TAK til Åse for hendes store hjælp, der var brød og pålæg når vi kom hjem fra turen, der var smurt madpakker til hjemrejsen (vi misunder Jørn denne rare Åse, han må have det som blommen i et æg til daglig)
Tak til alle for turen, sammenholdet, ingen uheld, og alle med et godt humør.
Lad os blive det dobbelt antal til næste år, alle fortjener sådan en tur, der er plads til alle.
hilsen Kjeld