Søndagsturen på Landevej

Der mødte 7 personer til start på søndagsturen den 30.10. Vejret var rigtig lunt og vi valgte at køre i modvind fra start, turen gik over Branderup-Roost-Kløjing (på de små veje blev vi godt tilsølet, de sidste træk af majskørsel finder jo sted for tiden). Fra Kløjing gik turen ned til Løgumgårde for at vi skulle passere Vognshøj. Herefter den direkte vej mod Drengsted, der var en god modvind. Fra Døstrup med cykelstien til Skærbæk, her gjorde vi holdt før det gik hjemad. Og hvem kom cyklende bagfra (hvem kunne det være andet end Knud I) han havde kunnet følge os på lang afstand hele tiden, men alene havde han svært ved at hale ind på os.

Så gik det med 8 mand med god fart mod Arrild (punktering 5 km før Arrild) pigerne Ellen og Elisabeth kørte i forvejen. Samling igen ved Arrild og stadig med stram kæde mod Branderup (her mærkede Elisabeth at hun ikke havde kørt i længere tid) men  de herrer gav jo gerne en hånd med. Vi fulgte hende næsten til dørs ved at tage turen over Langelund. Hjemme efter 75 km- rigtig god tur, og rigtig hyggesnak.

Kjeld Jacobsen